Julie Bidstrup

Julie Bidstrup  finder sit formsprog i krydsfeltet mellem den rå streetart, de gamle impressionister og Tim Burtons kantede univers. Ofte lader hun de stramme linjer fra produktark og ingeniørtegninger give historierne liv og dybde – og så er det hendes vartegn at lade budskaber gemme sig i lærredets mange lag. ​

Billederne handler ofte om mønstre, kaos og skæve skæbner, som man får lyst til at give en hjælpende hånd. I de fleste værker ligger hjælpen og lyset forude. Hvis man ser ordentligt efter. Måske en maske eller et panser, der kan lægges væk. Vaner eller adfærd, der måske kan ændres.