Sidsel Brix

Uddannet illustrator fra Designskolen Kolding 2005,  lever Sidsel Brix som fuldtidskunstner og arbejder dagligt på eget værksted i Silkeborg. På illustrationssiden har hun udgivet en del bøger – hovedsageligt til børn og andre opmærksomme sjæle.

Kontrasten til hendes figurative univers udtrykker hun i maleriet. Her arbejdes på et mere eller mindre abstrakt plan med formsprog, stemninger og lys.

Et tredje virkefelt er integrerede udsmykninger af private og offentlige bygninger.